Smag alle vores småkager (cookies) på linaa.dk – og få den fulde oplevelse

Hos Linå byder vi alle vores gæster på småkager (cookies). Det gør vi for, at du kan føle dig hjemme på vores webshop ved at give dig den bedste oplevelse.

Vi bruger cookies for at få websiden til at fungere (nødvendige) og (funktionelle) for at huske dine foretrukne indstillinger, samt for at kunne vise dig YouTube videoer for bedre vejledning (ex på 3. parts cookie). Cookies giver os også mulighed for at se statistikker og analysere besøg på vores side, så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, (statistiske) og at vores markedsføring herunder tilpasset annoncer fra Google bliver relevant for dig (markedsføring).

Værsgo at vælge dine småkager (cookies) nedenfor – eller smag én af hver, ved at trykke på knappen "Accepter alle"

Googles privatlivspolitik

Meny Menu
Med moms
Uden moms
Søg Søg
IndkøbskurvKurv
Indkøbskurv
Varetotal
 
0,00 DKK
Total
0,00 DKK
Produkter
TjekFaglig kundeserviceTlf. 86 80 26 66
TjekE-mærket webshopfor skoler & private
TjekAfhent GRATISi Silkeborg TjekLav fragtprisfra 45 kr. inkl. moms
TjekBetal med EANunder bestilling

9 Tips til en god epoxy-støbning

9 Tips til en god epoxy-støbning

Det er sjovt at støbe alverdens ting med epoxy. Men for at slutresultatet bliver som ønsket, får du her 9 tips til en god epoxy-støbning. Her er fif lige fra, hvordan du blander epoxyen bedst; til hvordan du undgår bobler og støv i din epoxy-støbning. Ved du eksempelvis at vores epoxy er glad for et varmt vandbad inden brug? Eller hvor vigtigt rumtemperaturen er for din epoxy? Vidste du eksempelvis at du kan slibe epoxy med sandpapir? Der kommer også små fif til, hvordan du kan spare på epoxyen, så du undgår at stå med alt for meget epoxy til sidst, for så er det spildt, hvis du ikke finder noget andet at bruge støbemassen til inden det hærder. Derfor kan vi kun anbefale dig at gennemlæse vores 9 tips til epoxy-støbning.

  1. 1. Tjek om din epoxy er grumset eller størknet før du blander

    Epoxy i vandbad
    Når epoxy opbevares under skiftende forhold, for høje eller lave temperaturer, kan der godt ske nogle forandringer til konsistensen som gør at den ser grumset ud. Hvis du oplever at den er grumset når den blandes, eller den har størknet klumper i flasken, er der heldigvis en løsning.

    Du skal blot lave et vandbad:
    1. Lav et vandbad og opvarm vandet til 60 grader
    2. Placér den påvirket epoxy flaske i vandbadet i ca. 45 minutter
    3. Epoxyen bliver herefter normal igen
    Dette kan ske for både uåbnede og åbne flasker med epoxy!

    Hvis du ikke gør dette, kan du opleve at epoxyen ikke vil ud af flasken/bøtten eller dit projekt kan få den konsekvens, at du ikke får en ensartet epoxy-støbning eller endnu værre dit epoxy-projekt vil aldrig størkne, da hærderen ikke har kunnet blande sig med selve epoxyen lige så lidt, som hvis det var jævnt flydende.

    Derfor gør det gerne til en varne at sætte det i vandbad inden støbning for det bedste resultat.

    Tager du det i opløbet kan det være nok med en vandtemperatur, som kommer direkte fra din varme vandhane.
  2. 2. Fjern støv fra din epoxy-form

    Fjern støv fra epoxyforme ved hjælp af tapeKlargør dine støbeforme på forhånd Når du begynder at blande epoxy, skal du være opmærksom på, at hærdeprocessen starter i det øjeblik, de to komponenter blandes. Det er derfor vigtigt at have dine forme klar på forhånd og undgå sidste øjebliks rengøring eller søgen efter dem.
    Inden du begynder at blande din epoxy, skal du sørge for, at dine silikoneforme er rene og tørre. Du kan rengøre dem med vand, eller følge denne enkle rengøringsmetode der mere effektivt fjerner fnug, støv, glimmer og eventuelle urenheder.
    1. Tag et stykke klistret tape, og placer det på overfladen af formen.
    2. Gnid fingeren hen over tapen, og fjern derefter tapen. Alt skidt og snavs skulle gerne klistre sig til tapen.
    3. Udskift dit stykke tape om nødvendigt. Fortsæt indtil formen er fri for fnuller og snavs.
  3. 3. Er det epoxyvejr i dag? Sørg for at have den rigtige rumtemperatur

    Temperaturen er afgørende, når du arbejder med epoxy. Hvis det er for varmt, hærder det for hurtigt. Du kan derfor opleve at epoxyen er svær at få over i din form eller epoxyen lægger sig ujævnt i formen, fordi massen bliver knap så flydende. Det kan også være at du kan mærke det allerede ved at du rører ved glasset, da det kan forekomme lunt. Dermed er hærdingen desværre allerede i gang. Derved får du ikke et godt resultat. Epoxy når det går for langsomt

    Hvis det er for koldt, vil det tage længere tid at hærde end angivet i instruktionerne. Find den rette rumtemperatur for optimalt resultat.

    Epoxy fra Linaa anbefaler en stuetemperatur på omkring 15-22°c. Derfor skal du være opmærksom på, at du ikke går i gang med projektet én varm sommerdag, eller laver det i en kold garage eller værksted, én kold vinterdag. 
    Andre typer epoxy kan muligvis have andre anbefalede temperaturer, så følg instrukserne på emballagen.
  4. 4. Bland din epoxy korrekt 

    Blande epoxy korrektNøjagtig måling af epoxy og hærder er afgørende for, at hærdningsprocessen forløber korrekt. Følg producentens anvisninger vedrørende forholdet mellem epoxy og hærder, som normalt findes på emballagen.

    De fleste epoxyer har enten en 1:1- eller en 2:1-forhold – dem vi forhandler her hos Linaa er af en 2:1-forhold. Med undtagelse af UV-epoxyen som er færdigblandet. 2:1 betyder 2 del A til 1 del B. Husk altid at tjekke forholdet på emballagen, inden du måler de to dele ud. Hvis du kommer til at blande forkert, vil epoxyen være blød og/eller klistret, når den er hærdet.

    Ligeledes skal du være opmærksom på, om du skal måle efter volumen eller vægt.

    Hvis du bruger en epoxy der skal måles efter volumen, kan du bruge bæger med måleenheder. Skal den måles efter vægt, skal du bruge en vægt, gerne med en nøjagtighed på 0,01 gram.

    2-komponent epoxy blandingen fra Linaa skal blandes efter vægt.

    Veje epoxy efter vægt
  5. Eksempel: Vej 100 gram A epoxy og 50 gram B hærder.

    Afvej den rette mængde del A og del B i et bæger. (Bruger du vores epoxy-produkter, kan du bruge vores epoxy-beregner til at udregne mængden). Alternativt kan du også afveje dem i hvert sit bæger, for derefter at blande dem sammen – det kan være nemmere at styre de præcise mål på den måde. Brug en rørepind af silikone der er nem at rengøre og genbruge, eller brug en ispind, som let kan smides ud efter brug. Blandingen skal røres i langsomt tempo i 3-4 minutter. Herefter skal det overføres til et nyt, rent bæger, og igen røres i langsomt tempo i 3-4 minutter.

    Når du blander epoxy, er det vigtigt at skrabe siderne og bunden af blandingsbægeret. Ved at røre i et uregelmæssigt mønster opnår du en grundig kombination af del A og B. En konstant cirkulær røring kan resultere i utilstrækkelig blanding af epoxyen, hvilket kan forårsage klistrede pletter på epoxyen når den er hærdet.

    Blande med farver

    Epoxy-farver
  6. Hvis du skal blande mere end én farve til dit projekt, er det en god idé at dele din epoxy blanding ud i mindre kopper, så du beholder et bæger med klar epoxy, og har flere små bægere med farve. På den måde kan du altid hurtigt lave mere farve, uden at skulle blande en helt ny omgang epoxy i et nyt bæger.Bland i flere bægere
  7. Alle slags bægere kan anvendes, men det du skal være opmærksom på, er at du ikke kan vaske epoxyen af med vand bagefter. Derfor er det lettest med engangs uanset om det er plastik, pap eller andet materiale.

    Husk at notere hvor mange dråber farve du tilføjer pr. gram epoxy. På den måde kan du lettere gengive den samme farve, hvis du skulle løbe tør for din farvet epoxy blanding undervejs.
    Bland dråber med farve i klar epoxy for at farve det
  8. Følg instrukserne nøje
    Følg nøje instruktionerne på emballagen for at opnå de bedste resultater. Nogle epoxy-mærker er mere specifikke i deres anvisninger til blanding, og det er vigtigt at følge dem nøje.

    Hvis instruktionerne kræver, at du blander epoxyen og hælder den i en anden kop for yderligere blanding, skal du gøre det. Hver producent bruger en unik formulering, og deres instruktioner vil give de bedste resultater.
    Vær opmærksom på, at delvist blandet epoxy hærder med klistrede pletter på overfladen, hvilket skal undgås.
  9. 5. Undgå bobler i dit epoxy-projekt

    Fjern bobler fra epoxyUanset om du er nybegynder eller erfaren i arbejdet med epoxy, er det svært at undgå bobler. Ved at blande harpiksen langsomt kan du dog minimere antallet af bobler. Undgå at piske epoxyen sammen, da det kun skaber flere bobler.
    Når det kommer til blanding af epoxy, er en langsom og jævn tilgang mest effektiv. 

    Hvis du alligevel oplever bobler i din epoxy når den er hældt ud i formen, kan du bruge en varmluftspistol til at få de fleste bobler nær overfladen til at stige op og forsvinde. Alternativt kan du også bruge en Epoxy Anti-Bobble Spray, men den fjerner kun bobler fra overfladen og ikke under epoxyen. Du kan også slibe bobler i overfladen væk, hvis du lader det tørre først. Se hvordan længere nede.

    Hvis du ønsker krystalklare støbninger hver gang, kan du investere i et vakuumkammer, som er en mere pålidelige måde at fjerne luftbobler på i epoxy. Vakuumkammeret bruges efter du har blandet A og B sammen og inden du hælder det i din form, og bruger vakuum til at fjerne luftboblerne fra blandingen. Placer din epoxy i en beholder med ekstra god plads, nede i kammeret. Når du tilføjer vakuum, vil epoxyen begynde at skumme og derved fylde mere i beholderen, da luftboblerne stiger til overfladen. Når luft bliver tilført kammeret igen, springer luftboblerne, og du har nu en boble-fri epoxy klar til støbning. Vakuumprocessen godt kan tage lidt tid – så for at undgå at din epoxy begynder at hærde i mellemtiden, er det vigtigt at bruge en epoxy med lang behandlingstid, såsom B50 eller B100.
  10. 6. Bøj epoxy under hærding eller lad det tørre i formen

    Epoxy kan bøjes under hærding
  11. Tørretiden for fuld hærdning afhænger både af den type epoxy du bruger, temperaturen i rummet samt hvor højt du har støbt. Det kan tage et sted imellem 5-14 dage før epoxy er fuld hærdet, men allerede et par timer eller dage efter du har støbt, bør du kunne tage epoxyen ud af formen. Her vil den være blød som vingummi og bøjelig, og det kan være en del af dit projekt at du vil lave en bue på din form. Herefter kan du lade den hærde færdigt i sin bøjede form under pres.
    Vær forsigtig med at tage afstøbningen ud af formen, hvis du ikke ønsker en buet form. Så er det bedst at lade den sidde i formen til den er fuldt hærdet.
  12. 7. Beskyt dit epoxy-projekt under hærding

    Beskyt dit epoxy-projekt med plastik
    Når din epoxy skal hærde i så mange dage, er det en god idé at lave en form for overdækning til projektet, så du bedst muligt undgår støv og andre uønskede elementer i din epoxy. Fluer eller andre smådyr kan også forvilde sig ned i blandingen, og det vil være ærgerligt og besværligt at skulle fjerne, når først epoxyen er hærdet.
    Du kan bruge afdækningsplast eller et andet materiale, som du let kan hænge op over dit projekt. Undgå at bruge stof som overdækning, da det lettere samler støv eller fnuller og kan dale ned i din epoxy. Placér gerne din epoxy til hærdning i et temperaturreguleret rum, hvor der ikke er støvet i forvejen, ikke opbevares for meget tøj eller befinder sig gulvtæpper, eller hvor der er meget aktivitet som kan få støv til at feje op.
  13. 8. Red- eller fuldend dit epoxy-projekt med en slibning

    Slib epoxy
  14. Når dit epoxy projekt er fuldt hærdet, og du har taget det ud af formen, kan du godt opleve nogle skarpe kanter dér hvor formen slutter, da epoxyen synker én anelse, undtagen ved kanten. Det kan også være at du har oplevet at der er kommet støv eller små bobler i overfladen, som du ønsker at få væk. Så er det en god idé at slibe sit emne med en fin fil eller slibepapir. Husk at bære din maske, mens du sliber epoxy, da det afgiver noget meget fint støv.

    Vi anbefaler at bruge en korn 2000 til epoxy, og så kan du eventuelt afslutte med at polere emnet.
  15. 9. Køb epoxy fra samme producent

    Ved at købe din epoxy fra samme producent gør du dig nogle erfaringer for hver gang du støber, hvordan din epoxy opfører sig. Dermed får du oftest et bedre og bedre slutprodukt. Bland heller aldrig epoxy fra forskellige producenter sammen for at få en større mængde. Opskriften i de forskellige epoxyer på markedet er sandsynligvis for forskelligt, og derfor kan du risikere at du ikke sparer noget alligevel.

    Lav i stedet et mindre projekt med den rest du evt. har fra den anden producent. Det samme gælder også, hvis du har tilkøbt forskellige epoxy typer fra selv samme producent, da de også er lavet ud fra forskellige opskrifter, for at man kan støbe i de forskellige højder.

 

Rigtig god fornøjelse med din støbning