Smag alle vores småkager (cookies) på linaa.dk – og få den fulde oplevelse

Hos Linå byder vi alle vores gæster på småkager (cookies). Det gør vi for, at du kan føle dig hjemme på vores webshop ved at give dig den bedste oplevelse.

Vi bruger cookies for at få websiden til at fungere (nødvendige) og (funktionelle) for at huske dine foretrukne indstillinger, samt for at kunne vise dig YouTube videoer for bedre vejledning (ex på 3. parts cookie). Cookies giver os også mulighed for at se statistikker og analysere besøg på vores side, så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, (statistiske) og at vores markedsføring herunder tilpasset annoncer fra Google bliver relevant for dig (markedsføring).

Værsgo at vælge dine småkager (cookies) nedenfor – eller smag én af hver, ved at trykke på knappen "Accepter alle"

Googles privatlivspolitik

Meny Menu
Med moms
Uden moms
Søg Søg
IndkøbskurvKurv
Indkøbskurv
Varetotal
 
0,00 DKK
Total
0,00 DKK
Produkter
TjekFaglig kundeserviceTlf. 86 80 26 66
TjekE-mærket webshopfor skoler & private
TjekAfhent GRATISi Silkeborg TjekLav fragtprisfra 45 kr. inkl. moms
TjekBetal med EANunder bestilling

Shop » Om Linå A/S

Bliv klogere på hvem Linå A/S er her

banner med lær med hænderne eksempler på hobby



Træd ind i en verden af muligheder på Linaa.dk, hvor over 8000 produkter, gratis guides og vejledninger i teknikker venter på at inspirere din næste kreation eller undervisning.

For den dedikererede håndværkentusiast, vil Linå være en værktøjskasse, du kan åbne op for uendelige muligheder. Her er redskaberne til at kræse om detaljen, uanser om du er trædrejer, knivbygger eller har en anden passion.

Lærere og institutioner vil finde en guldgrube af ressourcer, der kan berige undervisningen i alt fra håndværk & design til naturvidenskabelige fag. Og for dem, der elsker at bringe læringen udendørs, har vi et bredt udvalg af båludstyr og outdoorgrej specielt designet til børn.

Og for dem, der søger det unikke, præsenterer vi stolt vores eksklusive brands som ScandPosters, JHD knive og HOCHO by Linå. Fordi vi ikke bare sælger produkter – vi deler passion.

 

Eliteleverandør til det offentlige 2021

Linå A/s er kået som eliteleverandør til det offentlige af Mercell Denmark. Vi er blandt de største leverandører i vores branche, som har faktureret til den offentlige sektor i 2020.

Pris for eliteleverandør
 

Din medspiller i Håndværk & Design

  


Vision

Linås er ikke kun et navn, men et løfte om inspiration og innovation. Vores vision er dybt forankret i ønsket om at tænde en ild af nysgerrighed og kreativitet i Norden. Vi tror på, at ved at inspirere, kan vi motivere folk til at udforske nye horisonter, tilegne sig ny viden og udtrykke sig på nye kreative måder. Vores mål er at være den gnist, der får hele Norden til at blomstre i læring og kreativitet.
 
"Vi ønsker at inspirere norden til at lære nyt og være kreative"

Mission

Vores mål er at overgå kundernes forventninger ved at tilbyde dem unikke nicheprodukter og meningsfulde produktkombinationer. Med solidt købmandskab i ryggen stræber vi efter at udfordre det etablerede og udvide vores rækkevidde for at nå ud til et bredere publikum.
 

Værdier

I hjertet af vores webshop ligger en dybtfølt forpligtelse til at levere den bedste oplevelse for vores kunder. Dette er ikke kun et spørgsmål om at tilbyde kvalitetsprodukter, men også om at skabe en kultur, hvor vores kerneværdier skinner igennem i hver interaktion. Disse værdier er fundamentet for vores forretning og afspejler, hvem vi er og hvad vi står for.
Hjælpsomme Fagligt kompetente Nysgerrige
 
🟠     Hjælpesomme
Med et smil og en passion for service stræber vi altid at informere og hjælpe både hinanden og vores kunder. Din tilfredshed er ikke blot en prioritet for os; det er kernen i alt, hvad vi gør.

🔵     Fagligt Kompetente
Vi stræber efter at være på forkant i vores branche. Vores team er dedikeret til kontinuerlig læring for at sikre, at vi kan tilbyde dig den bedste vejledning og service.

🟢     Nysgerrige
Innovation og udvikling er drivkraften bag vores succes. Vi er altid nysgerrige efter nye muligheder og løsninger, så vi kan berige og inspirere dine kreative projekter ved at forbedre din købsoplevelse.

 

Historien om Linå

Fra savværk til webshop for hobbyfolk og skoler

Tilbage i 1984 fik sløjdlærer og skovejer Søren Christiansen ideen om, at han selv kunne levere undervisningsmaterialer til sløjdfaget. Det endte med købet af et savværk i byen Linå og blev startskuddet til virksomheden Linå A/S. Snart var der efterspørgsel efter andre undervisningsmaterialer til natur & teknik, biologi, trædrejning m.m., og produktsortimentet blev løbende udvidet. Linå tog aktivt del i at revolutionere sløjdfaget fra at have faste rammer for undervisning i sløjdlokalet til at indtænke designprocesser og at arbejde med sløjd i naturen (grøn sløjd). Som nogle af de første på markedet fik vi derfor udviklet emnekasser til bl.a. grøn sløjd og snitning og var på den måde medvirkende til at skubbe faget i en mere frit tænkende retning for design, som vi kender i dag som faget Håndværk og design (tidligere sløjd og håndarbejde). Den dag i dag handler vi med over halvdelen af de danske folkeskoler og har også godt fat i institutioner særligt inden for udeskole-området.

Vores fysiske butik på Bergsøesvej 11 i Silkeborg blev etableret i 1997 og nogle år siden blev webshoppen linaa.dk til, hvor vores online salg til private for alvor begyndte at tage fart.

2012 blev året, hvor vi købte plakatforretningen Scandinavian Fishing Yearbook, som i dag hedder Scandposters og består af naturplakater med håndtegnede, naturtro illustrationer. Året efter bevægede vi os ind i Sverige og etablerede den svenske webshop sløjdfokus.se. Der var fart på i disse år, og i 2014 købte vi knivbygningsforretningen Hanghøi knive og fik hermed et stærkt ståsted i nicheområdet knivbygning. I dag har vi et af Danmarks største sortiment inden for knivbygning suppleret med faglig kunderådgivning i særklasse.

I december 2020 valgte Søren Christiansen at sælge sit livsværk til investorselskabet Investor Hub Viborg A/S i kompaniskab med Martin Byg, der i dag er administrerende direktør i Linå. Den nye ejergruppe har for alvor sagt skub i digitaliseringen og internationaliseringen og en spændende vækstrejse er igangsat.

I marts 2022 ændrede den svenske webshop navn fra Sløjdfokus til nu at hedde Linaa.se. 

I januar 2023 åbnede den norske webshop linaa.no.

I februar 2024 blev Sminge Træ opkøbt, hvor Linås trævarelager blev udvidet med bl.a. australsk træ og oliven træ. Derudover følger Allan Olesen med som konsulent til at bistå med rådgivning ved indretning af nye håndværk og design lokaler og med montering af disse.

1. juli 2024 omdannede vi vores fysiske butik til et showroom med større fokus på knivbygning og trædrejning.



Tidslinjen for Linås histore

1984

Tilbage i 1984 fik sløjdlærer og skovejer Søren Christiansen ideen om, at han selv kunne levere undervisningsmaterialer til sløjdfaget. Det endte med købet af Linå Savværk i byen Linå under navnet Linå Træ.

1987

I 1987 flyttede Linå Træ til Ole Rømers vej 13, 8670 Låsby. Her hed vi Handels og Agentur Linå Træ ved Søren Christiansen.

1992

Firmanavnet blev skiftet til Linå Handel og Agentur.

I 1992 flyttede vi virksomheden Linå Handel og Agentur til Granhøjvej 12, 8600 Silkeborg i en 800 m2 stor hal fyldt med træ.
Her blev også åbnet op for salg til private, især med vores sortiment til trædrejning og knivbygning.
 
Avisklip:
”Fantastisk verden af eksotiske træsorter”, Niels Jørgen Lejsgård, d. 13. februar 1993, Midtjyllands Avis 

1997

Vores fysiske butik på Bergsøesvej 11 i Silkeborg blev etableret

1999

Webshoppen linaa.dk blev lanceret (heller rettere sagt hed vi Linås netbutik dengang), hvor vores online salg til private for alvor begyndte at tage fart.

2001-2002

Vores trævarehal på Bergsøesvej 11, 8600 Silkeborg blev bygget.

2010

Opkøb af Danfauna, som udvidede vores sortiment inden for N/T og biologi til institutioner og skoler.

2012

2012 blev året, hvor vi købte plakatforretningen Scandinavian Fishing Yearbook, som i dag hedder Scandposters og består af naturplakater med håndtegnede, naturtro illustrationer.

2013

I 2013 kom vi ind i Sverige og etablerede den svenske webshop Sløjdfokus på https://wwww.slojdfokus.se.

2014

Købte Linå A/S knivbygningsforretningen Hanghøi knive og fik JHD knive og -knivklinger i sortimentet.

2020

I december 2020 solgte Søren Christiansen Linå A/S fra for at få mere tid med familien og virksomheden Linå Procesventilation. De nye ejere blev investorselskabet Investor Hub Viborg A/S i kompaniskab med Martin Byg, som er den administrerende direktør i Linå.

2022

I marts 2022 ændrede den svenske webshop navn fra Sløjdfokus til nu at hedde Linaa.se og som nu er at finde på https://www.linaa.se.

2023

I januar 2023 blev den norske webshop lanceret som er at finde på https://www.linaa.no

2024

1. februar købte Linå A/S firmaet Sminge Træ af Allan Olesen.

2024

1. juli 2024 blev vores fysiske butik til et Showroom med knivbygning og trædrejning


Kan vi hjælpe dig?

Har du spørgsmål til vores produkter, til din bestilling eller andet, er du meget velkommen til at komme forbi vores Showroom på Bergsøesvej 11 i Silkeborg eller kontakte os på tlf. 86802666 eller skriv til firma@linaa.dk. Hos os kommer du altid i kontakt med professionelle og kompetente medarbejdere, som kan hjælpe dig både fagligt og pædagogisk med råd og vejledning.




Filtrer produkterFiltrer produkter