Smag alle vores småkager (cookies) på linaa.dk – og få den fulde oplevelse

Hos Linå byder vi alle vores gæster på småkager (cookies). Det gør vi for, at du kan føle dig hjemme på vores webshop ved at give dig den bedste oplevelse.

Vi bruger cookies for at få websiden til at fungere (nødvendige) og (funktionelle) for at huske dine foretrukne indstillinger, samt for at kunne vise dig YouTube videoer for bedre vejledning (ex på 3. parts cookie). Cookies giver os også mulighed for at se statistikker og analysere besøg på vores side, så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, (statistiske) og at vores markedsføring herunder tilpasset annoncer fra Google bliver relevant for dig (markedsføring).

Værsgo at vælge dine småkager (cookies) nedenfor – eller smag én af hver, ved at trykke på knappen "Accepter alle"

Googles privatlivspolitik

Meny Menu
Med moms
Uden moms
Søg Søg
IndkøbskurvKurv
Indkøbskurv
Varetotal
 
0,00 DKK
Total
0,00 DKK
Produkter
TjekFaglig kundeserviceTlf. 86 80 26 66
TjekE-mærket webshopfor skoler & private
TjekAfhent GRATISi Silkeborg TjekLav fragtprisfra 45 kr. inkl. moms
TjekBetal med EANunder bestilling

Epoxy for begyndere: Sådan kommer du i gang

Epoxy for begyndere: Sådan kommer du i gang

Velkommen til en spændende verden af epoxy!

Hvis du er nybegynder, kan det virke overvældende at kaste dig ud i denne kreative proces. Der er nemlig nogle ting du skal have styr på, hvis du skal opnå succes med epoxy, men fortvivl ikke!

I denne artikel vil vi guide dig igennem de grundlæggende trin til at støbe med epoxy og give dig de nødvendige tips og tricks for at komme godt i gang og opnå et vellykket resultat.

Lad os dykke ned i det!

Hvad er epoxy?

Epoxy er en type hærdeplast, der bruges til at skabe holdbare og glatte overflader eller støbning af alverdens former og figurer. Den består af to komponenter: en hærder og en epoxy, der blandes sammen og hærder til en stærk og transparent finish.
Der findes mange blandinger af epoxy på markedet. F.eks. epoxystøbning af gulve, som er den mange forbinder med epoxy. Men vi tager i denne guide kun udgangspunkt hobby-epoxyen, som vi sælger i webshoppen, som kun er egnet til hobby-projekter og derfor ikke egnet til at støbe gulve med o.lign. da det kræver en helt anden type epoxy.

Se videoen hvor vi præsenterer dig for hvordan du blander epoxy

Lad os nu gennemgå de ting du skal have styr på, inden du kan gå i gang med at støbe med hobby-epoxy

Must haves: Værktøj og materialer, du har brug for:

Must have til epoxy støbning
For at komme i gang med epoxy, har du brug for nogle grundlæggende ting til håndværket. Du kan evt. tjekke vores starterpakke ud her, der indeholder alt du skal bruge for at komme godt fra start. Du skal bruge følgende:
  • Epoxy - Når du køber epoxy fra linaa.dk får du altid Epoxy samt hærder – i hver sin beholder.
  • Bægerglas til at blande epoxy i - Det er en god idé at have lidt forskellige størrelser, alt efter hvor stort et projekt du skal støbe.
  • Rørepinde – Disse limpensler i silikone er gode, da de er nemme at tørre af og genbruge. Du kan også bruge ispinde, som du finder her.
  • En vægt – For bedste resultat, kan du bruge en vægt med en nøjagtighed på 0,01 gram.
  • Støbeforme i silikonese vores udvalg af forme her.

Nice to have tilbehør til hobby-epoxy støbning

Disse remedier kan gøre arbejdet med epoxy lettere, men de er ikke must haves til at komme i gang.
  • Varmluftspistol – kan både bruges til at lave flotte effekter med farvepigmenter, og kan praktisk fjerne luftbobler i epoxyen fra overfladen.
  • Anti-bobble spray – En spray, der kan fjerne bobler fra overfladen på din epoxy.
  • Surface preclean – En spray, der bruges til at rengøre silikoneforme
  • Releasespray – En spray, der gør det lettere at tage din epoxy ud af formen når den er hærdet. 
  • Vakuumkammer –  bruges til at afgasse epoxyen, så der ikke optræder luftbobler i støbningen.

Beskyttelsesudstyr til  hobby-epoxy

Handsker og maske til epoxy-hobby støbning

BRUG HANDSKER!

Epoxy er et meget klistret materiale, og det er vigtigt at holde det væk fra din hud. Handsker er det vigtigste beskyttelsesudstyr at bruge – ikke blot holder de dine hænder fri for klistret epoxy, de beskytter også din hud mod kemikalierne i epoxyen.
Hvilke handsker skal du bruge? Nitrilhandskerne er det bedste valg til arbejdet med epoxy, da de beskytter dine hænder og samtidig bevarer følsomheden over for overflader og forme. Du kan købe dem i forskellige størrelser og i en stor pakke, så har du nok handsker til mange projekter.
Det er også en god idé at have lange ærmer på for at beskytte dine arme mod klistret epoxy, skulle uheldet være ude og du kommer til at spilde.

Maske/åndedrætsværn

Vi anbefaler at man bærer maske eller et åndedrætsværn når man arbejder med epoxy, samt arbejder et sted med god udluftning. Når du blander epoxy eller arbejder i et rum, hvor du tidligere har blandet epoxy inden for de sidste par dage, eller ved slibning af epoxy, anbefales det at anvende en passende maske. Du kan bruge denne maske, der beskytter mod fint støv og sundhedsskadelige og giftige partikler.
Ventilation
Da de fleste epoxy skal stå i flere dage for at hærde, er det rart at de står i et rum med god ventilation eller udluftning, så du undgår lugten så meget som muligt. På trods af at vores epoxy ikke er giftig, kan den stadig godt lugte – og særligt UV-epoxy har en kraftig lugt.

Beskyt din arbejdsplads

Når epoxy hærder, bliver det klistret som honning, og det er vigtigt at beskytte dit arbejdsområde mod spild og lette rengøringen efterfølgende.
Under støbning bliver epoxy først klistret og varm

Start med at rydde dit arbejdsområde og dæk det til med en afdækning, der effektivt forhindrer epoxy i at trænge igennem.

Her er nogle forslag til passende afdækningsmaterialer:
  • Malerplastik
  • Plastbruseforhæng
  • Plastikskraldepose
  • Et par lag gamle aviser
Sørg for, at afdækningen dækker et større område end dit arbejdsområde, således du er på den sikre side skulle du komme til at spilde.

Underlag
Herefter vil vi anbefale, at du bruger et underlag, af et ikke-klæbende materiale såsom en teflon-hobbyplade, et silikoneunderlag eller et stykke voksbehandlet papir at arbejde på.
Disse underlag kan epoxy ikke hæfte sig på, selv når det er hærdet. Når du er færdig, kan du nemt fjerne hærdet epoxy ved at skrælle det af eller tørre eventuelt spildt epoxy op med sprit. Hvis du bruger voksbehandlet papir, kan du blot smide det i skraldespanden.


Valg af hobby-epoxy

Der er forskellige typer epoxy, der er formuleret til forskellige projekter og støbehøjder.
I vores sortiment finder du 3 forskellige slags 2-komponents epoxy: Epoxy Jewelcast 3D til en maks. støbehøjde på 2cm, Epoxy Deep Pour B50 til en maks. Støbehøjde på 5cm samt Epoxy Ultra Pour B100 til en maks. støbehøjde på 10cm. Ligeledes har vi også en 1-komponents UV-epoxy til en maks. støbehøjde på 2 cm.

Til dit projekt skal du først vurdere, hvor højt du skal støbe – dette er med til at afgøre, hvilken epoxy du bør vælge. Hvis du skal støbe noget på 2 cm højde, kan du vælge mellem alle 4 typer epoxy, men hvis du skal støbe noget på 5 cm, er det anbefalet at du bruger B50 eller B100. Alternativt kan du støbe din epoxy i flere lag, også over 10 cm, men her er det vigtigt at epoxyen hærder mellem hver støbning.

Du kan læse mere her og se på denne tabel hvilken epoxy der egner sig til hvad, samt hvilken du bør vælge til dit projekt.
De forskellige typer epoxy som Linå forhandler

 

Udregn mængden af epoxy

Når du skal i gang med dit epoxy støbeprojekt, er det vigtigt at regne ud hvor meget epoxy du skal bruge. Epoxy er nogle dyre dråber, så det er rart at være godt forberedt inden du begynder at blande, så du ikke pludselig står og mangler noget, eller du ender med at blande for meget som ender med at gå tabt.
Til udregningen af vejledende mængde i kg kan du bruge vores epoxy beregner her.
Billede af epoxy-beregneren
Formlen ser således ud:
L x B x H x massefylde + 10% spild = Mængde af epoxy

Længde x Bredde x Højde: For at finde volumen 

Massefylde: Massefylden er forskellig for hver type epoxy som afhænger af højden du ønsker at støbe. Massefylden afgør hvor meget epoxyen fylder ved bestemte temperaturer. Vores epoxy-beregner foreslår selv det rette produkt og dens massefylde, når du indtaster højden.

Spild: Til ethvert epoxy projekt går der noget epoxy til, og derfor er det en god idé at udregne spild med i den mængde epoxy man skal blande.

Mængde: Det udregnede resultat i kg vil som udgangspunkt give dig et godt overblik over minimumsmængden til dit projekt. Der er dog stadig faktorer og variabler, der kan påvirke, hvor meget støbeepoxy du egentlig har brug for. Det kan bl.a. være porøse og sugende overflader, der kræver at du øger den nødvendige mængde epoxystøbningsmasse.


Støbeforme til epoxy

Epoxy forme
Når du skal til at prøve epoxy af, er det helt essentielt at have en god støbeform til dit projekt. Du kan både lave dine egne forme af støbesilikone, købe nogle silikonefome eller bruge diverse forme du har i forvejen.
  • Silikoneforme er de mest oplagte at bruge til epoxy, da de er nemme at pille af, når epoxyen er tør, og så kan de genbruges. De fås i mange forskellige former og størrelser.
  • Hvis du bruger andre forme, der ikke er lavet af silikone, er det vigtigt at være opmærksom på, at formen kan gå i stykker når epoxyen tages ud af formen. Du kan bruge en Epoxy Releasespray til at gøre udtagningen lettere, men ikke alle forme er egnet og nogle forme skal måske ligefrem ødelægges for at du kan få din form ud.
  • Hvis du har en helt særlig form i tankerne til dit epoxy projekt kan du også lave din egen støbeform med støbesilikone.

Tip: Hvis du sprøjter dine silikoneforme med Epoxy Releasespray, forlænger du levetiden og holdbarheden på formen. For andre forme, bl.a. i plast, er Epoxy Releasespray afgørende for at kunne tage epoxy-afstøbningerne ud, når de er hærdede.

Epoxy-farver / farvepigmenter

Epoxyfarve

Epoxy er klar som glas – også når det størkner, hvis du altså ikke blander farve i epoxyen. Ønsker du derimod en farvet epoxy, så skal du blande farve i din epoxy. Der findes mange forskellige farvepigmenter lavet specielt til brug i epoxy. Det der er så fantastisk ved epoxy, er alle de flotte farvekombinationer og mønstre man kan skabe i den flydende masse. Du kan bruge pigmenter, alkoholbaserede farver, mica-pulver, glimmer og meget mere!
Når det kommer til farvepigmenter, er det afgørende at tilføje dem korrekt, så de blander sig godt med epoxyen og ikke forårsager uønskede problemer, såsom ujævn hærdning eller blød epoxy.

Generelt set skal du tilføje dine farver efter du har blandet epoxyen og hærderen sammen. Bland farverne i epoxyen godt for at undgå striber eller klumper. Vær forsigtig med at tilføje for meget farve, da det kan påvirke hærdningen og noter hvor mange dråber du tilføjer pr. gram epoxy, så du kan gengive farven igen.

Det er altid en god idé at lave en lille farveprøve først, før du går i gang med det helt store projekt. På den måde kan du vurdere, hvor meget farve du skal bruge for at opnå den ønskede effekt.

Du kan se vores sortiment af farvepigmenter her. De kan alle sammen blandes, for at skabe nye nuancer, og du kan justere på farveintensiteten ved at tilføje flere eller færre dråber af farve i epoxyen.


Epoxy-projekter

Nu hvor du har lært de grundlæggende trin og fået nyttige tips til at komme i gang med epoxy, er det tid til at udforske dette sjove materiale selv.
  • Husk altid at læse og følge producentens anvisninger for dine specifikke epoxyprodukter for at opnå de bedste resultater.
  • Vi håber, at denne guide har givet dig selvtillid til at begynde at arbejde med epoxy og skabe fantastiske projekter.
  • Start med at øve dig på små projekter, og lad dine færdigheder vokse med tiden.
  • Se også vores artikel med 9 tips til en god epoxy støbning

Held og lykke, og god fornøjelse med dine epoxyprojekter!