Smag alle vores småkager (cookies) på linaa.dk – og få den fulde oplevelse

Hos Linå byder vi alle vores gæster på småkager (cookies). Det gør vi for, at du kan føle dig hjemme på vores webshop ved at give dig den bedste oplevelse.

Vi bruger cookies for at få websiden til at fungere (nødvendige) og (funktionelle) for at huske dine foretrukne indstillinger, samt for at kunne vise dig YouTube videoer for bedre vejledning (ex på 3. parts cookie). Cookies giver os også mulighed for at se statistikker og analysere besøg på vores side, så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, (statistiske) og at vores markedsføring herunder tilpasset annoncer fra Google bliver relevant for dig (markedsføring).

Værsgo at vælge dine småkager (cookies) nedenfor – eller smag én af hver, ved at trykke på knappen "Accepter alle"

Googles privatlivspolitik

Meny Menu
Med moms
Uden moms
Søg Søg
IndkøbskurvKurv
Indkøbskurv
Varetotal
 
0,00 DKK
Total
0,00 DKK
Produkter
TjekFaglig kundeserviceTlf. 86 80 26 66
TjekE-mærket webshopfor skoler & private
TjekAfhent GRATISi Silkeborg TjekLav fragtprisfra 45 kr. inkl. moms
TjekBetal med EANunder bestilling

DIY kyllinger i påskeæg af epoxy

DIY kyllinger i påskeæg af epoxy

Lav små kyllinger i påskeæg til ophæng lavet af epoxy

Støb dine egne påskeæg af klar epoxy, og mal søde små kyllinger indeni for at opnå en flot 3D effekt. Du kan også lade små børn male påskeæggene og være kreativ med mange flotte mønstre. Eller du kan støbe noget ind i påskeæggene. Det er kun fantasien som sætter grænser. Brug æggene til påskedekoration som ophæng på en gren indenfor eller udendørs, da epoxy tåler vind og vejr. Ønsker du at se flere diy påskepynt sammen med børn? Klik her

Teknikker og færdigheder:

  • Lær at blande epoxy
  • Forsigtighed under udførelsen for at undgå unødvendig rengøring
  • Tålmodighed - Epoxyblandingen tager flere dage om at hærde
  • Male på epoxy. En disciplin alle aldre kan mestre.

Materialer du skal bruge:

  • Epoxysæt med epoxy og hærder. Beregnet til støbning af ting med en højde op til 2 cm
  • Dråbeformet silikoneform til epoxy (Køb to ens og spar 24 timer til dette projekt)
  • Målebæger eller sprøjte med måleenheder
  • Rørepinde f.eks. ispinde
  • Hvid, gul, orange og sort akrylmaling
  • Engangshandsker
  • Stopur el. mobil med stopur-funktion
  • Tynd og præcis pensel

Sådan gør du:

Step 1 Tag dobbelt så meget af epoxy (flaske A)

Step 1


Tag handsker på for at beskytte fingrene under processen.

Mål dobbelt så meget epoxy op (flaske A) som du vil anvende af hærderen (flaske B). (OBS dette er blandingsforholdet til epoxyblandinger fra Linås varesortiment)

På billedet er ophældt 100 ml, fordi det er nemt at blande ud fra anvendte målebæger. Vær derfor opmærksom på, at du får en meget stor mængde epoxy-blanding. Langt mere end dette projekt kræver. Hav derfor andre forme klar og lav flere epoxy-projekter på samme tid.
Step 2 Tag det halve mængde hærder til epoxy (flaske B)

Step 2


Hæld 50 ml hærder i epoxyen for at få rette blandingsforhold, som er anvendt i step 1. Dvs. det halve, som er blevet hældt op i step 1.

Dermed får du i alt 150 ml epoxy-blanding i målebægeret.
Step 3 Rør epoxy-blandingen rundt i minimum 4 minutter

Step 3


Rør godt i epoxy-blandingen uden at stoppe i minimum 4 minutter for optimal fordeling af blandingen og dermed succes for at hele projektet lykkedes.

Anvend et stopur for at holde øje med tiden. Da 4 minutter er meget lang tid at røre rundt og uden brug af et stopur er man tilbøjelig til at stoppe før.

Lad gerne blandingen stå et minut eller to for at evt. luftbobler kan komme op til overfladen igen.
Step 4 Støb epoxy-blandingen i dråbeformen

Step 4


Hæld epoxy-blandingen i dråbeformen. For ét epoxy æg, støb 2 halve æg fra formen. Hvis du skal lave flere æg, kan det betale sig at bruge flere forme for at spare tid.

Vær opmærksom på at der ikke skal særlig meget støbemasse til før så lille en form er udfyldt. En god idé er at stoppe før blandingen har fordelt sig jævnt over hele formen, da der kan opleves en forsinkelse af udfyldningen.
Hvis du vil sætte ægget sammen med epoxy senere hen, er det en god idé at lade den ene side af de to ægge dele være lidt mindre fyldt op til kanten end den anden. Men ellers vil de også blive en andelse mindre i tykkelsen i takt med hærdingen.
Step 5 Mal ansigt og æggeskaller på begge påskeæg

Step 5


Efter 24 timer kan du tage dem ud af formen, hvis du skal lave mange æg. På dette tidspunkt er epoxyblandingen stadig meget blød, så vær forsigtig med ikke at lave mærker i dem. Sørg for at lægge dem plan

Vi anbefaler at man venter 5-7 døgn til epoxyen er helt størknet og opnår den rette hårdhed før man maler på dem.

På bagsiden af ægget, altså den flade side, maler du først kyllingens ansigt og æggeskallerne. Brug en lille tynd pensel.
Step 6 Mal kyllingen på påskeægget

Step 6


Når det første lag maling er tørt, kan du male den gule påskekylling ovenpå. Mal på begge sider af de to halve. For at få en forside og en bagside.

Eksperimenter evt. kyllingernes udtryk og farver. Arbejde gerne i lag.
Step 5 Lim æggene sammen

Step 7


Der er to metoder hvorpå du kan lime de to halve æg sammen.

Metode 1: Læg det ene halve æg tilbage i silikoneformen, og hæld herefter et tyndt lag klar epoxy ovenpå. Tag den anden halvdel af ægget og læg ovenpå. Når epoxyen er hærdet, vil den fungere som en fin slags lim.

Metode 2: Lim æggene sammen med limlak og lad det tørre i minimum et døgn. Limlakken bliver klar når den er tør. Har du en ujævn støbning af æggene vil limlakken ikke lukke tæt om kanten, som metode 1 i så fald vil gøre. Men er støbningen helt til kant, kan du få lige så fint resultat.
Step 6 Sæt snor i æggene til ophæng

Step 8


Når ægget er tørt, kan du tilføje en snor og lave det til et ophæng som fint kan hænge på en gren både indendørs og udendørs som påskepynt.

Du ønskes rigtig god fornøjelse med dit nye krea projekt.

DIY Vejledningen er udarbejdet af Linå teamet


DEL PÅ DE SOCIALE MEDIER

Bliver du glad for dit nye krea-produkt, vil vi hos Linå rigtig gerne se det også!

Tag et billede af dit projekt og del det på de sociale medier med #LærMedLinå

Vi glæder os til at se det!