Smag alle vores småkager (cookies) på linaa.dk – og få den fulde oplevelse

Hos Linå byder vi alle vores gæster på småkager (cookies). Det gør vi for, at du kan føle dig hjemme på vores webshop ved at give dig den bedste oplevelse.

Vi bruger cookies for at få websiden til at fungere (nødvendige) og (funktionelle) for at huske dine foretrukne indstillinger, samt for at kunne vise dig YouTube videoer for bedre vejledning (ex på 3. parts cookie). Cookies giver os også mulighed for at se statistikker og analysere besøg på vores side, så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, (statistiske) og at vores markedsføring herunder tilpasset annoncer fra Google bliver relevant for dig (markedsføring).

Værsgo at vælge dine småkager (cookies) nedenfor – eller smag én af hver, ved at trykke på knappen "Accepter alle"

Googles privatlivspolitik

Meny Menu
Med moms
Uden moms
Søg Søg
IndkøbskurvKurv
Indkøbskurv
Varetotal
 
0,00 DKK
Total
0,00 DKK
Produkter
TjekFaglig kundeserviceTlf. 86 80 26 66
TjekE-mærket webshopfor skoler & private
TjekAfhent GRATISi Silkeborg TjekLav fragtprisfra 45 kr. inkl. moms
TjekBetal med EANunder bestilling

Flet en kurv med hank af læder

Flet en kurv med hank af læder

Flet en stor eller lille kurv med hank af læder

Prøv kræfter med at flette din egen smukke kurv med hank ved hjælp af denne guide. Du begynder med en træbund og fletter kurven op med peddigrør, trin for trin, indtil den tager sin endelige form. Som en sidste detalje lærer du at integrere en læderhank i kanten, som giver kurven et moderne look. Denne kurv tager udgangspunkt i en 22 cm bund i diamenter, men du kan også vælge at lave en lille kurv eller en større kurv, ud fra samme teknik. Du skal bare være opmærksom på mængden af materialer vil stige ved en større kurv end denne guide viser. En flet-kurv med hank har mange anvendelses muligheder og du kan f.eks. lave en flot gavekurv med lækkerier eller anvende den til diverse opbevaring i hjemmet. Det kan være alt fra frugtkurv til måske påskeæg opbevaring eller indsamling af påskeæg op til påske.

Teknikker og færdigheder:

  • Låsning af stager: Åben rullekant
  • Sideflet: Kimning & lærredsvævning
  • Kant: Dobbelt krydskant med indflettet med læderhank

Materialer du skal bruge:

  • 18 cm træbund med 27 stk. 3 mm huller
  • 27 stk. stager peddigrør af 45 cm i 3 mm ( = 12,15 meter peddigrør i 3 mm) 
  • 2 mm peddigrør til kimning og lærredsfletning (ca. 17 meter )
  • Læderhank af 2 mm kernelæder i en længde på ca. 36 cm med en bredde på 2 cm 
  • Bivoksbalsam
 

Værktøj du skal bruge:

  • Vandbalje
  • Pilesaks eller beskærersaks til peddigrør
  • Remskærer / Saks / hobbykniv til at klippe i læder
  • Hultang

Flettevejledning:

Step 1 Voks træbunden

Step 1


Giv bunden bivoksbalsam, så den bedre kan stå imod evt. fugt og du kan bedre tørre bunden af med en fugtig klud. Og lad den nu tørre mens du gør dit peddigrør klar.
Step 2 Blødgør hele bundet med peddigrør

Step 2


Det er vigtigt at holde styr på sit flettemateriale, så det ikke filtrer. Tynde rør knækker nemt i tør tilstand, derfor er det godt at fugte dem lidt, inden du trækker de enkelte rør ud af bundtet.

Hold bundtet under den varme hane i kort tid.

Klip snorene af og læg bundtet 5 min på et håndklæde. Nu er det nemt at trække rørene ud af bundtet.
Step 3 Lav bundter med Peddigrør

Step 3


Bundt dem nemt enkeltvis i små runde bundter i de længder de nu har. Opbevar dem i en kasse, hvor de kan få luft.

På denne måde er det nemt at tage enkelte rør og lægge dem i blød i en balje efterhånden, som du skal anvende dem.
Step 4 Sæt peddigrør i blød i takt med når du snart skal bruge det

Step 4


Klip 27 stager á 45 cm i 3 mm rør og blød dem godt op ved at lægge dem i en balje med vand. 

Runde peddigrør skal lægges i blød 5 - 10 min. alt efter deres tykkelse. Rørerne skal kunne bøjes i 90 grader før de er fugtige nok til at arbejde med.

Brug håndvarmt vand, så blødgøres flettematerialet hurtigere. Læg aldrig mere i blød end der bruges i løbet af 10 - 15 min. Specielt lyse peddigrør bliver grå af at ligge i vand for længe. Derfor start med stagerne og når du er ved at være klar til at gå til sideflet. Læg først derefter dine 2 mm peddigrør i blød.

Flettemateriale, som har været sat i blød og ikke bliver brugt, tørres grundigt og opbevares i en papirpose, aldrig plastik - så kan det nemt mugne.
Step 5 Sæt 8 stager igennem

Step 5


Åben rullekant: Stik 8 stager igennem hullerne med ca. 15 cm over bunden. 
Step 6 Første stage bagved 2

Step 6


Tag den første stage og gå bagved 2, skråt over træbunden, foran 4 og stik stagen ind bag en stage under bunden.

Afpas længden, så stagen er ca. 1 cm forbi stagen under bunden. 
Step 7 Sæt en ny stage i

Step 7


Sæt hele tiden en ny stage i bunden til højre og lad den næste stage gå bagved 2 og foran 4. 
Step 8 Fortsæt hele vejen rundt

Step 8


Fortsæt på denne måde hele vejen rundt på træbunden –til der er 2 stager tilbage. 
Step 9 Skub de næste buer op for at gøre plads til sidste stage

Step 9


Skub de næste buer op, så den sidste stage kan komme bagved 2.

Alle stager er nu låst med en flot rullekant på træbunden.

Tjek at rullekanten ligger helt nede ved bunden ellers skub den på plads.

Klip stageenderne til i bunden, hvis de er en anelse for lange, når de første omgange er flettet, som skal holde dem på plads.
Step 10 Flet 3 omgange kimning

Step 10


Flet nu 3 omgange kimning med 3 rør:
Tag 3 peddigrør 2 mm og lad dem starte bagved hver deres stage.

Lad det første rør gå foran to og bagved en stage.

Fortsæt på denne måde med de næste 2 rør osv.

Sørg for hele tiden at presse stagerne lidt udad og i lodret postion. 
Step 11 klip de 2 forreste rør af bagved den stage de er startet ved

Step 11


Fortsæt kimningen 3 omgange og klip de 2 forreste rør af bagved den stage de er startet ved.

Pres rækkerne med kimning godt sammen, så stageenderne fra f.eks rullekanten holdes fast.

Fortsæt nu sidevævningen med lærredvævning for en bagved en med det sidste rør fra kimningen. 
Step 12 Flet 12 omgange lærredsfletning med peddigrør

Step 12


Flet 12 omgange lærredsvævning
Forlæng rørene ved at de krydser bagved en stage.

Sæt nu 2 rør mere i og flet igen 3 omgange kimning.

Klip rørene af bagved hver deres stage.
Step 13 Nu skal der sættes læderhank på før opstart af kant

Step 13


Sørg for at stagerne er blødt godt op klar til at flette kant.

Klip/skær en hank i kernelæder i den længde, du ønsker den. Her er hanken 2 cm bred og 2,5 mm tyk. Klip et hul i begge ender i samme tykkelse som stagerne.

Sæt hank ned over 2 stager over for hinanden. Lad stagen som hanken sættes ned over; være på højre side af læderhanken.

Husk at ved bunde med et ulige antal huller, vil der altid blive en stage mere på den ene side imellem hanken.
Step 14 Flet dobbelt krydskant

Step 14


Flet nu en dobbelt krydskant:
Bøj stagerne bagved 2 stager højre om og ud.

Kanten går bagom hanken indvendigt. 
Step 15 Stik de sidste stager ud under de første buer

Step 15


Stik de sidste stager ud under de første buer, så kanten bliver ens hele vejen rundt.
Step 16 Lad nu stagerne gå over 3 stager

Step 16


Lad nu stagerne gå over 3 stager og ind over hvor den tredje stage kommer ud.
Step 17 Stik de sidste 3 stager ned oppe fra.

Step 17


Stik de sidste 3 stager ned oppe fra.
Step 18 sørg for at stagerne kommer til at ligge foran hanken indvendigt ved 2. runde

Step 18


Når stagerne stikkes ind i kurven på anden omgang i kanten, så sørg for at stagerne kommer til at ligge foran hanken indvendigt. 
Step 19 Flet nu kanten færdig med en indvendig kant over 2

Step 19


Flet nu kanten færdig med en indvendig kant over 2: 
Tag 3 stager op i hånden indvendig.

Stik en hjælper gerne i en anden farve, ned i en bue omkring den midterste stage. Dette markerer hvor omgangen skal afsluttes.

Lad stagen længst til venstre gå over to stager mod højre og bagved de næste ned i kurven. 
Step 20 Fortsæt hele vejen rundt

Step 20

Fortsæt på denne måde hele vejen rundt med at stagerne indvendig går over to stager og bagved de næste ned i kurven.

Husk at presse den indvendige kant godt ind imod resten af kanten. 
Step 21 Afslut omgangen med at stikke de sidste 2 ned hvor markøren viser

Step 21


Afslut omgangen med at stikke de sidste 2 ned hvor markøren viser, så kanten bliver ens hele vejen rundt. 
Step 22 Klip stageenderne til på indersiden af kurven,

Step 22


Klip stageenderne til på indersiden af kurven, så de hviler op ad en stage.

Giv den tørre kurv vindruekerneolie eller børst den med bivoksbalsam.

Du ønskes rigtig god fornøjelse med dit nye krea projekt. 

DIY Vejledningen er udarbejdet af kurvemager Else Marie Pedersen

kurvemager Else Marie Pedersen

DEL PÅ DE SOCIALE MEDIER

Bliver du glad for dit nye krea-produkt, vil vi hos Linå rigtig gerne se det også!

Tag et billede af dit projekt og del det på de sociale medier med #LærMedLinå

Vi glæder os til at se det!