Smag alle vores småkager (cookies) på linaa.dk – og få den fulde oplevelse

Hos Linå byder vi alle vores gæster på småkager (cookies). Det gør vi for, at du kan føle dig hjemme på vores webshop ved at give dig den bedste oplevelse.

Vi bruger cookies for at få websiden til at fungere (nødvendige) og (funktionelle) for at huske dine foretrukne indstillinger, samt for at kunne vise dig YouTube videoer for bedre vejledning (ex på 3. parts cookie). Cookies giver os også mulighed for at se statistikker og analysere besøg på vores side, så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, (statistiske) og at vores markedsføring herunder tilpasset annoncer fra Google bliver relevant for dig (markedsføring).

Værsgo at vælge dine småkager (cookies) nedenfor – eller smag én af hver, ved at trykke på knappen "Accepter alle"

Googles privatlivspolitik

Meny Menu
Med moms
Uden moms
Søg Søg
IndkøbskurvKurv
Indkøbskurv
Varetotal
 
0,00 DKK
Total
0,00 DKK
Produkter
TjekFaglig kundeserviceTlf. 86 80 26 66
TjekE-mærket webshopfor skoler & private
TjekAfhent GRATISi Silkeborg TjekLav fragtprisfra 45 kr. inkl. moms
TjekBetal med EANunder bestilling

Flettet blyantsholder af peddigrør & paracord | Kurvefletning

Flettet blyantsholder af peddigrør & paracord | Kurvefletning

Flet en farvestrålende blyantsholder

Flet en farvestrålende blyantsholder af paracord og peddigrør med denne guide. Et dejligt overskueligt projekt, hvor du lærer at flette din egen blyantsholder til dine blyanter og farveblyanter m.m. Paracord fås i mange forskellige farver, og du kan derfor flette din blyantsholder, i lige netop den farve du ønsker. Ved at anvende krydsfletning med både paracord og peddigrør får du en blyantsholder, som er stabil, selvom paracord er et blødt materiale.
Vidste du forresten godt at paracord også bliver anvendt til faldskærme på grund den høje slidstyrke?

Projektet kan laves i faget Håndværk & Design og hjemme i privaten.

Fletteteknikker:

Materialer du skal bruge:

  • 12 mm træbund med 17 huller
  • Bivoks og en klud
  • Peddigrør 2,5 mm til stager i længde 35 cm
  • Peddigrør 2 mm paracord
  • Orange paracord 4mm
 

Værktøj du skal bruge:

  • Splejsenål
  • Beskærersaks el. pilefletsaks
  • Ligther til at smelte paracordender
  • Balje med lunken vand
  • Håndklæde / viskestykke til tørring af vand og optage fugt fra peddigrør.

Sådan gør du:

Step 1 Voks træbunden

Step 1


Giv bunden bivoksbalsam, så den bedre kan stå imod evt. fugt og du kan bedre tørre bunden af med en fugtig klud. Og lad den nu tørre mens du gør dit peddigrør klar.
Step 2 Blødgør hele bundet med peddigrør

Step 2


Det er vigtigt at holde styr på sit flettemateriale, så det ikke filtrer. Tynde rør knækker nemt i tør tilstand, derfor er det godt at fugte dem lidt, inden du trækker de enkelte rør ud af bundtet.

Hold bundtet under den varme hane i kort tid.
Step 3 Klargør nu peddigrør

Step 3


Klip snorene af og læg bundtet 5 min på et håndklæde. Nu er det nemt at trække rørene ud af bundtet.
Step 4 Lav bundter med Peddigrør

Step 4


Bundt dem nemt enkeltvis i små runde bundter i de længder de nu har. Opbevar dem i en kasse, hvor de kan få luft.

På denne måde er det nemt at tage enkelte rør og lægge dem i blød i en balje efterhånden, som du skal anvende dem.
Step 5 Sæt peddigrør i blød i takt med når du snart skal bruge det

Step 5


Klip 17 stager á 35 cm i 2,5 mm rør og blød dem godt op.

Runde peddigrør skal lægges i blød 5 - 10 min. alt efter deres tykkelse. Rørerne skal kunne bøjes i 90 grader før de er fugtige nok til at arbejde med.

Brug håndvarmt vand, så blødgøres flettematerialet hurtigere. Læg aldrig mere i blød end der bruges i løbet af 10 - 15 min. Specielt lyse peddigrør bliver grå af at ligge i vand for længe. Derfor start med stagerne og når du er ved at være klar til at gå til sideflet. Læg først derefter dine 2 mm peddigrør i blød.

Flettemateriale, som har været sat i blød og ikke bliver brugt, tørres grundigt og opbevares i en papirpose, aldrig plastik - så kan det nemt mugne.
Step 6 Isæt 3 stager på bunden

Step 6


Stik 3 stager igennem træbunden.

Tag den første stage til venstre og bøj den foran den næste stage og bagved nr. 2.

Kontroller at længden passer, så den går ca. 1 cm bagved nr. 2 stage.

Sæt en stage mere i bunden og gentag.

Fortsæt hele vejen rundt.

Afslut med at skubbe den første bue lidt op og stik den sidste stage ind og bagved nr. 2, så alle stager er ens låst hele vejen rundt. 
Step 7 Fastmontering af sidste stage under bunden

Step 7


Afslut med at skubbe den første bue lidt op og stik den sidste stage ind og bagved nr. 2, så alle stager er ens låst hele vejen rundt. 

Du er nu klar til at flette sideflet.
Step 8 Flettet bund

Step 8


Sådan skal bunden se ud, når du laver enkel lukning 1 på træbund.
Step 9 Opstart af krydsfletning med peddigrør

Step 9


Læg dine 2 mm peddigrør i blød i ca. 5 min, hvis du ikke allerede har gjort det.

Start med at lægge peddigrøret dobbelt og start omkring en tilfældig stage.

Kryds rørene imellem stagerne, så det, som lå bagved, kommer foran og modsat. Det rør som ligger yderst krydser over det andet rør – og bagved den næste stage. 
Step 10 Afklip den ene peddigrør

Step 10


Når du kommer til 3. omgang, klipper du det peddigrør, som er bagved stage nr. 1, som var den første stage du begyndte med.

Og du er nu klar til vævning med paracord.
Step 11 Påbegynd med paracord

Step 11


Hæft dit paracord under dit lange peddigrør og påbegynd krydsfletning med paracord og peddigrør.
Step 12 Flet hver anden med peddigrør

Step 12


Krydsfletning med 2 farver giver en flot virkning.

Ved at kombinere blød materiale, som paracord er, så får du stadig en stabil opbevaringsløsning.
Step 13 Opnå stabilitet med paracord

Step 13


Her kan du virkelig se det flotte mønster, som krydsflet giver ved brug af forskellige materialer.
Step 14 Flet kun med peddigrør

Step 14


Start nu op med krydsfletning igen, når du har en højde på cirka 8 cm svarende til ca. 22 omgange og hæft enden på paracord ned i vævningen med en splejsenål og klip af.

Fortsæt med 2mm peddigrør i stedet for paracord og flet 2 omgange krydsfletning. 

I stedet for at lægge dit paddigrør dobbelt forlænger du dit peddigrør med hinanden.
Step 15 Bøj stagerne til kant

Step 15


Flet en enkelt krydskant bagved 2: Sørg for at stageenderne er blødt godt op. (Det gør du ved at lægge den på hovedet i din balje)

Bøj stagerne bagved 2 stager højre om hele vejen rundt. Den første bue skal være lidt højere.
Step 16 Flet stagerne

Step 16


Lås de sidste stager bagved de første stager indefra og ud.
Step 17 Flet stagerne til kant

Step 17


Lad stagerne gå over 3 og stik ind under eller over, hvor den sidste stage kommer ud.

Gentag hele vejen rundt.
Step 18 Flet dobbelt krydskant

Step 18


Således vil kanten se ud, når du kommer hele vejen rundt.
Step 19 Afslutning af fletkanten

Step 19


De sidste stager stikkes ned ovenfra, så kanten er ens hele vejen rundt. Tjek at alle peddigrør ligger pænt og stramt i kanten.
Step 20 Afklip resten af peddigrør og få en flot flettet kant

Step 20


Klip stageenderne til på indersiden af kurven, så de hviler op ad en stage.

Du ønskes rigtig god fornøjelse med dit nye krea projekt. 

DIY Vejledningen er udarbejdet af kurvemager Else Marie Pedersen

Kurvemager Else Marie Pedersen fra Tempa

DEL PÅ DE SOCIALE MEDIER

Bliver du glad for dit nye blyantsholder, vil vi hos Linå rigtig gerne se det også!

Tag et billede af din blyantsholder og del det på de sociale medier med #LærMedLinå

Vi glæder os til at se det!