Smag alle vores småkager (cookies) på linaa.dk – og få den fulde oplevelse

Hos Linå byder vi alle vores gæster på småkager (cookies). Det gør vi for, at du kan føle dig hjemme på vores webshop ved at give dig den bedste oplevelse.

Vi bruger cookies for at få websiden til at fungere (nødvendige) og (funktionelle) for at huske dine foretrukne indstillinger, samt for at kunne vise dig YouTube videoer for bedre vejledning (ex på 3. parts cookie). Cookies giver os også mulighed for at se statistikker og analysere besøg på vores side, så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, (statistiske) og at vores markedsføring herunder tilpasset annoncer fra Google bliver relevant for dig (markedsføring).

Værsgo at vælge dine småkager (cookies) nedenfor – eller smag én af hver, ved at trykke på knappen "Accepter alle"

Googles privatlivspolitik

Meny Menu
Med moms
Uden moms
Søg Søg
IndkøbskurvKurv
Indkøbskurv
Varetotal
 
0,00 DKK
Total
0,00 DKK
Produkter
TjekFaglig kundeserviceTlf. 86 80 26 66
TjekE-mærket webshopfor skoler & private
TjekAfhent GRATISi Silkeborg TjekLav fragtprisfra 45 kr. inkl. moms
TjekBetal med EANunder bestilling

Lav kræmmerhus i læder | DIY-guide på holdbart julepynt

Lav kræmmerhus i læder | DIY-guide på holdbart julepynt

I en tid præget af bæredygtighed og holdbarhed, hvorfor så ikke vælge læder til dine diy-kræmmerhuse til juletræet? Læder, i modsætning til traditionelle materialer som papir eller stof, er utroligt holdbart og kan blive et arvestykke, der varer i generationer. Med vores trin-for-trin guide bliver det nemt for dig at lave dine egne diy-kræmmehuse af læder!

(Bryder du dig ikke om læder, har vi også korklæderet, korkstof og korkpapir, som et vegansk alternativ, du kan benytte som materiale i stedet for læder.)

Udover at være holdbare, er læder kræmmerhuse også utroligt alsidige. De kan fyldes med tørrede blomster, krydderier eller endda små gaver, hvilket gør dem til en skøn overraskelse for gæster og familiemedlemmer. Så hvis du søger en moderne twist på klassisk diy-julepynt, og elsker tanken om at skabe noget med dine egne hænder, er vores guide til at lave læder kræmmerhuse en guide du og dine kære vil værdsætte. Herunder beskrives fremgangsmåde for hvordan man laver kræmmerhuse i to størrelser, med mulighed for at tilføje bånd og dekoration. Materialelisten i guiden er taget udgangspunkt i, at du kan lave 6 stk. kræmmerhuse ( 3 små og 3 store kræmmerhuse). Rigtig god fornøjelse med dine lav selv kræmmehuse.

 

Teknikker og færdigheder:

  • Arbejde med læder
  • Lav huller med hultang
  • Sy i læder
  • Lær at lave et kræmmerhus

Materialer:

  • Læder – 1,4-1,6 mm ca. 33 x 30 cm
  • Vokset hørtråd hvid 0,9 mm
  • 14 stk 9 mm snørrering
  • Malertape
 

Værktøj til anvendelse:

  • Hultang
  • Hobbykniv
  • To lædernåle
  • Stempel til snørrering
  • 4 mm hugpibe
  • Hammer og hårdt underlag

Sådan gør du:

Step 1 Klip skabelon på og sæt fast på læderet med malertape

Step 1


Begynd med at klippe skabelonen ud og sæt den fast på læderet med tynde strimler malertape.
Step 2 Lav huller i læderet med hultang

Step 2


Tag hultangen og lav alle hullerne. Husk de to små huller til hanken. Hvis du vil have bånd rundt i kanten, skal du også lave de store huller der følger buen.
Step 3 Klip læderet ud

Step 3


Skær kræmmerhuset ud med kniven. Pas på at læderet ikke skrider mens du skærer.
Step 4 Sæt en nål i hver ende af hørtråden

Step 4


Træk nålene på tråden, en i hver ende. Sørg for at nålene sidder lige langt fra enden af tråden så det svare til at du syr med to lige lange tråde.
Step 5 Sy øverste hul igennem to gange og end på bagsiden

Step 5


Du skal nu til at sy. Træk nålene igennem det øverste hul. Sy igennem hullerne to gange, sørg for at nålene kommer ud på indersiden af kræmmerhuset.
Step 6 Nålene bytter side på bagsiden og der dannes et kryds

Step 6


Lad nålene bytte side indvendigt i kræmmerhuset, så det laver et kryds og fortsæt syningen.
Step 7 Sy hele vejen ned på samme måde

Step 7


Sy hele vejen ned af kræmmerhuset
Step 8 Sy til enden og slut på bagsiden

Step 8


Når du når ned til spidsen er der kun et hul tilbage. Sy så begge nåle kommer ud gennem dette hul, og sy tilbage til det foregående både til venstre og højre. Sy et par sting opad og slut på bagsiden.
Step 9 Bind en knude på indersiden

Step 9


Bind en knude på indersiden, helt i bunden. Klip den resterende tråd af.
Step 8 Klip hank og bank den fast med nitte

Step 10


Klip hanken i læder. For lille kræmmerhus: ca. 18 cm lang, 7mm bred. For stor kræmmerhus: ca. 18 cm lang, 10mm bred. Nu skal ringen bankes fast. Tryk ringen ind fra ydersiden. Læg kræmmerhuset på et fast underlag og bank ringen fast med det tilhørende værktøj. Gentag med den anden ring.
Step 11 Lav evt. flere huller og bind en sløjfe med rødt bånd

Step 11


Hvis du har valgt at lave den udgave, hvor der skal bånd i, kan du trække det igennem hullerne i toppen og binde en sløjfe.
Step 12 Færdig hjemmelavet kræmmerhus i læder med rød sløjfe

Step 12


Sådan nu har du et færdigt kræmmerhus i læder med en rød sløjfe på.

Du ønskes rigtig god fornøjelse med dit nye krea projekt. 

DIY Vejledningen er udarbejdet af lærer Ulla Lindholm Lærer Ulla Lindholm

DEL PÅ DE SOCIALE MEDIER

Bliver du glad for dit nye krea-produkt, vil vi hos Linå rigtig gerne se det også!

Tag et billede af dit projekt og del det på de sociale medier med #LærMedLinå

Vi glæder os til at se det!